Site icon Skydedoere.dk

3 gode råd til at indrette en hyggelig udestue

En udestue er et hyggeligt rum, som har flere funktioner. Det er det perfekte rum, når familien skal samles omkring middagsbordet, men rummet fungerer også som udgang og entré til og fra haven. Her kan du blive inspireret til, hvordan du indretter en hyggelig udestue.

Udestuen skal fungere som både entré og hyggerum

Først og fremmest er det væsentligt, at du er opmærksom om, at udestuen har flere formål. Den fungerer både som et hyggeligt rum, hvor man kan nyde både forår og efterår næsten under åben himmel. Udestuen er som regel en direkte forlængelse af haven, og den fungerer på mange måder som et orangeri.

Den skal dog også fungere som entré, hvis man kommer ind fra haven. Derfor er det oplagt at have entrémøbler med siddeplads omkring skydedøren, så det er nemt at tage sit fodtøj af og på, når man skal enten ind eller ud. Herudover er det selvfølgelig også praktisk at have en stumtjener eller en knagerække, hvor man kan hænge sit overtøj.

Vælg den rigtige belysning til udestuen

Det er vigtigt, at der er den helt rigtige stemning i udestuen – og er der noget mere stemningsskabende end belysning? Du bør derfor overveje lyskilderne i din udestue grundigt, da de er med til at sætte stemningen, når mørket er faldet på. Du kan vælge spots i loftet, som kan lyse hele udestuen op på én gang.

Det er dog også vigtigt, at du vælger en anden form for belysning, som ikke bare har en praktisk funktion. Her kan du med fordel vælge mere diffuse lyskilder, som kun lyser dele af udestuen op. Det kan være en gulvlampe, lanterner eller en væglampe. Mulighederne er mange, og det handler om at vælge dem, der skaber den helt rigtige stemning.

Sørg for masser af plaider, puder og tæpper

Udestuen skal være en lille oase, hvor hele familien kan slappe af og nyde tilværelsen. Den er ikke ideel på de helt varme sommerdage, medmindre du har en form for afkøling, da rummet ofte bliver varmere end boligens øvrige rum. Til gengæld er temperaturen i udestuen perfekt, når det er forår og efterår.

Du kan derfor bruge udestuen til at forlænge årstiderne, så du kan få en følelse af at befinde dig udenfor tæt på haven, selvom du naturligvis sidder indendørs. Her er det oplagt at gøre udestuen hyggelig ved at sørge for, at der er masser af siddeplads med puder, tæpper og plaider, så du rigtigt kan putte dig.

Exit mobile version