Soveværelset er nok ikke det rum i hjemmet, som du umiddelbart gider lægge mest energi i indretningen af. Det er dog måske en fejl – for selvom soveværelset ikke nødvendigvis er det rum, hvor du bruger flest af dine vågne timer, så er det ikke helt ligegyldigt, hvordan det rum, som du sover i, er indrettet.

Prioriter funktionalitet

Soveværelset skal være funktionelt. De møbler, som er i soveværelset, skal være gode og praktiske, og derfor kan det være en god ide at bruge lidt tid på at finde ud af, hvilke behov som soveværelset skal kunne opfylde for dig.

Først og fremmest sover man i et soveværelse, og derfor bør sengen være det møbel, der er kredset mest omkring. En god seng har nemlig stor indflydelse på din nattesøvn, og derfor er det ikke helt ligegyldigt hvilken seng, som du vælger. En god seng er helt klart investeringen værd, men kvalitet koster desværre, og måske har du ikke råd lige nu og her? Heldigvis kan du få senge på afbetaling, og dermed sikre dig en god nattesøvn lige fra starten.

For mange er soveværelset også et opbevaringsrum. Hvad skal opbevares i dit soveværelse? Få gode skabsløsninger, der matcher lige netop dine behov. I dag findes mange ekstra smarte og funktionelle skabsløsninger, så du kan få mest muligt opbevaring ind på mindst muligt plads.

Hvis lejligheden eller huset er lille, kan det være, at soveværelset også skal være kontor. Skal dit soveværelse fungerer som flere forskellige rum, kan du med en fordel forsøge at skabe en opdeling, for eksempel ved hjælp af malingen på væggene eller ved et gardin eller forhæng. Det kan være en god ide at skabe en form for adskillelse, så du ikke får blandet de forskellige energier som henholdsvis arbejdsrum og soveværelse har.

Indret et rum, du har lyst til at vågne op i

Det første, som du ser, når du slår øjnene op om morgenen, er dit soveværelse. Derfor kan det godt betale sig at skabe et hyggeligt, roligt rum, som er behageligt at vågne i. Det kan du gøre ved at bruge varme, bløde farver på væggene eller ved at hænge noget kunst op, som du bliver glad af at kigge på.

Soveværelset må gerne emme af varme og hygge. Skab et rum, som du glæder dig til at falde i søvn og vågne op i. I stedet for at se soveværelset som husets kedelig rum, kan du måske begynde at se det som dit personlige, hyggelige fristed. Så har du snart skabt et nyt yndlingsrum.